En plads til Hr. Larsen, tak

Dirch Passer blev engang spurgt om, hvorfor han dog tog offentlig transport, når han var ved muffen og havde råd til prominente biler. Ved I, hvad hans svar var? At han fandt inspiration til sine roller i de mennesker, som han mødte i offentligheden. Det argument er stadig entydigt gældende – for mig. Ikke for at parodiere og latterliggøre, men for at vise vores kulørfyldte pallette, som befolkningsmassen består af, når vi bryder den op i atomer –

Her kommer historien om Hr. Larsen. Det er kun et brudstykke – på ingen måde begyndelsen og slet ikke slutningen.

”Forsvind for helvede dit røvhul” ekkoer i mørket.

Det er den samme sang, insisterende og nærmest reciterende med samme besked hvert minut, men med mere kraft bag ordene, mens han nærmer sig klyngen af mennesker, som forskræmte hober sig sammen ved hans optræden.

”Du rigtig måget og grim, du rigtig rådden inden i Hr. Larsen”.

Vi er ved stoppestedet kl. 06.16, bussen ruller ind, vi står 21 mennesker i kø, bussen er allerede godt fuld, inden vi stiger på – alle med det ejendommelige ønske om at råde over eget dobbeltsæde, ak og ve, hvis man skulle dele. Meget kan vi dele i det jer land, sociale ydelser og sved på motionsmaskiner, men et bussæde ikke på vilkår! Her barrikaderer man sig med armlæn og tasker.

Hr. Larsen brummer videre, mens han tænder endnu en smøg og gestikulerer. Himlen har ikke været rar ved ham, men han lader ikke til at bemærke det, det eneste, der fylder er hans passion for busser, og han gør honnør da vi kører ud af rutebilstationen.

Følg mig

Leave a Comment