Naturloven binder mennesker sammen som et harmonisk fællesskab

Søndag er hviledag og tid til fordybelse, og jeg spekulerer over, hvem man, i vores tid, vil se tilbage på som helte. Går svensken i danskens fodspor i dag, eller undslår de sig for at gå den fornedrende og ekskluderende vej, som destruerer fællesskabet?

Min tribut går til moralens vogtere, dem der vægter naturens lov højere end fascistiske fatwaer udstedt af ekstremistiske højrenationalister.

Mit kartotek bugner af helte og heltinder – levende og døde, og fælles for dem er, at det ikke er flokdyret, der fortjener hæder og ære, men tværtimod dem, der tør gøre modstand mod masserne…

Fra kirkegården kan man høre de dødes hvisken, hvis man lytter efter. Og det gør jeg. Under nysseligt holdte florahav af begonier stiger stemmerne op fra bemærkelsesværdige mennesker. En af dem er min farfar. Han var ambulancefører under besættelsen og kørte den Zone-ambulance, som den danske modstandsmand Jørgen Haagen Schmith, citronen, flygtede ind i efter at være blevet taget af tyskerne.

Ud fra et retsmæssigt synspunkt brød min farfar loven, da han ikke anmeldte citronen, men anskuet ud fra et moralsk kodeks handlede han i overensstemmelse med den fundamentale naturlige lov, da han lod citronen flygte.

Det er et eksempel på civil ulydighed, hvor en lille gerning betyder alverden for menneskeheden…det valg gør min farfar til en rigtig helt i min verden – at turde at gøre det rigtige, uagtet konsekvenserne, det er beundringsværdigt, og noget jeg vil bestræbe mig på at efterleve.

 

Følg mig

1 Comment

Leave a Comment