Om mig

Ord er liv

Min interesse for ord og bøger kom med Pippi Langstrømpe, som var den første bog jeg lånte på biblioteket. Min mor er også en del af årsagen, da hun fra jeg var en lille pige, begyndte at give mig klassikere i julegave. Den første bog jeg fik var Victor Hugos Klokkeren fra Notre Dame – jeg fik den om morgenen d. 24. december og inden det blev mørkt havde jeg slugt hvert et ord – rub og stub. 

Ord fascinerer mig, da ordkæder ikke har et bestemt facit, men tværtimod kan fremkomme i uendelige konstellationer – det handler bare om, hvor opfindsom og kreativ man er.

Ord har også magt, så man skal være betænksom i forhold til, hvilke ord man vælger, da de kan gøre uoprettelig skade, men også glæde og varme til evig tid. 

Jeg samler på finurlige ord, som jeg forsøger at tilsætte mit sprog, så sproget kommer til live og ikke kun eksisterer på et minimumsplan. Det danske sprog gennemgår en renæssance i øjeblikket og får føjet flere ord til, som oftest er inspireret fra udlandet. Jeg håber ikke, at de nye ord skubber nogle af de oprindelige danske ud, selvom det er en udvikling man må sande, når verden rykker tættere på. Mine veninder morer sig nogle gange over mine udtryk og siger, at jeg lyder som en fra 1920’erne. Det er sikkert også sandt, men jeg håber alligevel, at de nyder at blive beriget med glemte og hensygnede formuleringer. 

Min blog tager afsæt i pudsige hverdagsanekdoter, det, der duperer mig, og det der vækker min harme.

Comments are closed.