Tid til at støve Moses stentavler af?

Hvilke dyder plæderer vi for og hvilke vælger vi at indgyde hos menneskeracen? Er det mon de Tornerose-lignende egenskaber, der blev givet i vuggegave, eller er det de mere egocentrerede kvaliteter, som vægtes, når et barn bygges op?

Jeg selv er bygget op omkring en retfærdighedstankegang – og derfor bliver jeg ganske tit udfordret i mit verdensbillede, og min virkelighedsopfattelse kolliderer med den konstruktion, som flertallet har valgt at abonnere på. Jeg tegner ikke det abonnement, hvor jeg skal give køb på mine værdier, så hellere harmes og tvivle lidt på menneskeheden for en stund, end at medvirke til at begå komplot mod mit eget etiske moralehjul. Orwell illustrerede det allerede i 1940’erne i Animal Farm, hvor dyrene gør oprør mod etaten og drømmer om et Utopia, hvor alle dyr er lige, men i stedet ender det illusoriske paradis med en splittende og ekskluderende tilføjelse af det 7. bud, men nogle dyr er mere lige andre… hvordan Orwell allerede dengang kunne spå om dansk politik og svinenes fremdrift, det er lige så mirakuløst som profetierne i de hellige bøger.

Men hvilke grundsten skal så være fundamentet for det lille carte blanche-agtige menneske?

Jeg er vokset op med brætspil såsom Afrikas Stjerne og Matador, og jeg burde derfor have fået de lektioner i kynisme, som er nødvendige for at overleve i voksenverdenen. Et spil, hvor man stjæler ædelstene fra et kontinent, hvor man ikke har hjemme og et andet, hvor mastodonter opkræver leje for hver en rønne, hvorpå man sætter sin fod. Det er vigtig lærdom at få, at ingen gør noget, for dine blå øjnes skyld, og at det ikke er alle, som følger Moses 10. bud. Der er både dem, som vil stjæle, snyde og bedrage, begære en andens ejendele og mere til.

De hyggelige familiespil er således en lærerig optakt til voksenlivets diskrepante fordeling af rettigheder og goder. Det er ikke opspind, men den skinbarlige sandhed. Samtidig med vi indprenter værdier såsom sharing is caring, så skal det ikke stå alene, for det er ikke alle, der får den læresætning med hjemmefra. Men hvis vi bygger et fællesskab, hvor værdierne er centreret omkring fællesskabets bedste med den holistiske tankegang om, at der er brug for alle, så har jeg tiltro til, at tilliden vil få os til at forpligte os over for hinanden. I barndommen lærer vi at indgå i fællesskaber og give plads til hinanden, og det er let at skelne mellem det rigtige og forkerte. Så hvornår udvandes moralen? Og hvad hjælper det, at Esther og Leila er gode til at dele deres vingummibamser, når de voksne skorter på fællesskabet og ofrer den enkelte, fordi griskheden tager over. Det er jo ganske tydeligt, hvis vi skeler til den voksne i Socialstyrelsen, som skulle fordele midler til forskellige grupper i samfundet. Her blev hymnen okker-gokker-gummiklokker-ærle-perle-pif-paf-puf-du-slap-fri flittigt brugt, så der til sidst kun var én sag tilbage –hendes egen. Den betroede matrone har dermed vundet Matador, hvor hun har udraderet sine medspillere, og samtidig har hun indtaget det Afrikanske kontinent. Så er det bare at vente og se, om hun vinder Afrikas Stjerne, eller om hun bliver sendt tilbage til start?

 

Følg mig

Leave a Comment